Rane Willerslev: Det er bedre at oplyse end at rive statuer ned

Visker man historien ud, når man fjerner statuer – eller er det i orden, hvis de med nutidens øjne repræsenterer en problematisk fortid?

"I stedet for at fokusere på, hvilke statuer man vil af med, synes jeg, man skulle rejse nogle nye af især kvinder. For de er totalt underrepræsenteret, og det er jo ikke, fordi de ikke har haft indflydelse." Foto: Julie Meldhede Kristensen

I Richmond i Virginia, USA, blev en berømt statue af den amerikanske sydstatsgeneral Robert E. Lee i denne uge taget ned, skåret i to dele og under jubelråb fjernet fra byens hovedgade. Begrundelse: Statuen var et symbol på hvid magt.