En af de allerbedste salmer i Den Danske Salmebog er Thomas Kingos ”Far, verden, far vel!”. Salmens første del er en storladen og sylespids kritik ikke bare af samfundet, men af verden, af verdens afguder, illusioner, blændværk og gøglespil. Man skal være ualmindelig verdensfjern for ikke at nikke genkendende til beskrivelsen af verden, som den lyder i de mange vers, og efter hver beskrivelse af verdens dårskab lyder omkvædet: ”Forfængelighed, forfængelighed”.
Den skal selvfølgelig synges i kirken, men salmen kunne passende synges alle steder, hvor der er en koncentration af magt, penge og prestige. Jeg har svært ved at komme i tanke om et bedre soundtrack til dansen om guldkalven og halsen efter status.