Det tyder på en norsk valggyser

Spørgsmålet ved det norske stortingsvalg på mandag er nok ikke så meget, om Arbejderpartiets Jonas Gahr Støre vil blive statsminister, men mere hvilke støttepartier han skal bruge for at få flertal. På den borgerlige side ser det skidt ud for samtlige partier

Partilederdebatten i Arendal på NRK. Ap-leder Jonas Gahr Støre og statsminister Erna Solberg (H) Foto: Helge Mikalsen, VG. Foto: Helge Mikalsen/NTB/Ritzau Scanpix

Det norske stortingsvalg på mandag tegner til at blive noget af en valggyser. Efter otte år som statsminister ser Højres Erna Solberg ud til sandsynligvis at blive vippet af pinden og blive afløst af Arbejderpartiets Jonas Gahr Støre. Men intet er afgjort endnu.