Kristeligt Dagblad mener: Demokrati kræver et fællesskab

Grundlovsdag er værd at fejre, for demokrati er ingen selvfølge. Demokrati som styreform går desværre tilbage på verdensplan

Da den grundlovgivende forsamling i foråret 1849 vedtog den første demokratiske forfatning i Danmark, var der ingen pressefotograf til at forevige den historiske begivenhed. Fotografiet var dengang i sin spædeste vorden, og det historiske øjeblik er som billede alene blevet videreformidlet til eftertiden af den kendte guldaldermaler Constantin Hansen. Han fik af rigmanden og politikeren Alfred Hage til opdrag at male den forsamling, som gav riget dets grundlov. Det gjorde han med 15 års forsinkelse og udstrakt kunstnerisk frihed.

Artiklen fortsætter under annoncen