Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kristeligt Dagblad mener: Vesten må samles mod Kinas syn på verden

G7-landes investering i fattige landes infrastruktur kan modvirke Kinas globale udbredelse af antidemokratiske værdier. Det er nødvendigt

Kinas og præsident Xi Jinpings tilgang til Ruslands erobringskrig viser, hvilken retning det store land vil føre verden i, efterhånden som det får mere magt.
Kinas og præsident Xi Jinpings tilgang til Ruslands erobringskrig viser, hvilken retning det store land vil føre verden i, efterhånden som det får mere magt. Foto: Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix.

Krigen i Ukraine har vist, hvor svært de store internationale organisationer har det, når de skal forsvare demokratiet: FN’s Sikkerhedsråd er lammet, fordi Rusland og Kina har vetoret. Tyrkiet har blokeret Natos forsøg på at optage Sverige og Finland. Selv EU lider under Ungarns modstand mod at ramme Rusland hårdt med sanktioner.

Men anderledes er det med G7, som er de rigeste vestlige landes klub. Her kan man handle. Det har man vist på det topmøde i Bayern, der har været holdt mellem USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Japan og Italien plus EU indtil i går.