Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Præst: Jeg håber ikke, at de himmelske byer kommer til at ligne vores byer alt for meget

Vi arbejder i en del af byen, går på café i en anden, køber ind i en tredje og bor i en fjerde. Lokalsamfundet eksisterer ikke længere, men kirken kan inspirere til at samle byerne igen, skriver kronikør

Når vi lader lokalsamfundene dø ud, går vi glip af en vigtig indsigt i livet hos mennesker, der ikke minder om os selv, mener kronikør.
Når vi lader lokalsamfundene dø ud, går vi glip af en vigtig indsigt i livet hos mennesker, der ikke minder om os selv, mener kronikør. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

De seneste dage er der blevet offentliggjort undersøgelser, der viser, at danskerne bor mere og mere opdelt. Det er en udvikling, som har fundet sted gennem trekvart århundrede. Den skyldes det forhold, at vi kan. Den gamle industriby krævede, at fabrikker og fabriksarbejdere lå tæt på hinanden, og vi havde ikke nogen infrastruktur, der muliggjorde store indkøbscentre og supermarkeder, så bagere, smede, slagtere og alverdens håndværkere boede i samme kvarterer som fabriksarbejderne, skolelærerne, politikerne og de mere velhavende. Da industribyen pludselig døde ud, fordi vi fik bil og kunne flytte i parcellen eller boligblokken i forstaden, fik vi i stedet monotone forstæder for familier og de gamle og fnugfrie bymidter for de unge og de kreative.

Det har i mange år været et stort tema, at landsbyerne har mistet alle deres funktioner på nær kirken og måske i ny og næ en lille, skrantende købmand. Hvad der ikke har været helt så meget på dagsordenen, er, hvordan vi har skabt byer, hvor alle funktioner godt nok er samlet, men er samlet i store, adskilte zoner. Vi bor derfor et sted, men arbejder et andet, køber ind et tredje, går i skole et fjerde og tager på café et femte - og ingen af disse steder ligger i samme lokalområde. Det gør, at vi ikke investerer tid og ressourcer på vores lokalsamfund, for det findes ikke. Alle fællesskaber tager udgangspunkt i den enkelte. Og vi kører, taler i telefon og kommunikerer over Facebook for at holde sammen på vores netværk.