Som fællesskab skal vi beskytte minoriteter. Også dem, der ikke vil kaldes ”han” og ”hun”

Sognepræst Vibeke Bidstrup er uenig med en lederartikel, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 5. september

I en leder her i avisen beskrives det, hvordan flere personlige stedord under lgbt+-fanerne kun vil skabe yderligere usikkerhed blandt de mennesker, som i forvejen er i tvivl. Vibeke Bidstrup, sognepræst ved Grundtvigs Kirke, er uenig i den pointe.
I en leder her i avisen beskrives det, hvordan flere personlige stedord under lgbt+-fanerne kun vil skabe yderligere usikkerhed blandt de mennesker, som i forvejen er i tvivl. Vibeke Bidstrup, sognepræst ved Grundtvigs Kirke, er uenig i den pointe. Foto: Mercedes Mehling/Unsplash

Kristeligt Dagblad mener i en lederartikel den 5. september, at særinteresser ikke bør definere vores sprogbrug. Lederens emne var, hvorvidt nonbinære personer kan blive omtalt med andre pronomener end han og hun. Dette mente Kristeligt Dagblad ville være skadeligt for vores sproglige fællesskab med hinanden, og derfor mente avisen ikke, at flertallet skal rette sig efter mindretallets ønsker. Men som fællesskab har vi altid en forpligtelse til at beskytte minoriteter.

Da Danmark i sin tid blev et demokrati, var N.F.S. Grundtvig bekymret for, at demokratiet kunne ende med et flertalsdiktatur, hvor der ikke ville være plads til minoriteter og friheden til at være anderledes end flertallet. Derfor kæmpede Grundtvig særligt for religionsfriheden og ytringsfriheden. Der skulle også være plads til, at man troede på noget andet eller havde en anden holdning end flertallet.

Det er vigtigt at huske på, også i nutidens debat om kønsidentitet og de stedord, som knytter sig til den. Der er i Danmark en minoritet, som ikke føler sig som hverken mand eller kvinde, og som derfor gerne vil omtales de/dem/hen, og majoriteten har en forpligtelse til at beskytte dette mindretals frihed til at blive omtalt, som de ønsker.

Jeg ville personligt føle, at det var mærkeligt, hvis jeg blev omtalt som en mand, da jeg er en kvinde, og jeg kan forestille mig, at man som nonbinær person oplever noget lignende, hvis man bliver omtalt som mand eller kvinde.

Kristeligt Dagblad mener også, at det er problematisk med alle de mange identitetsvalg, hvor man selv kan ”vælge” sit køn. Men det er fejlagtigt at tro, at kønsidentitet – og seksualitet for den sags skyld – er noget, som man selv vælger. Det er en kønsidentitet og en seksualitet, som man har. Kønsforståelse og seksualitet er ikke et valg. Det er sådan, man er skabt.

Kønsidentitet og seksualitet handler ikke om at skabe sig selv, men at være sig selv, som man er skabt. Hvis man er skabt som nonbinær person, så bør man ikke ændre på det for at passe ind i samfundet.

Avisen mener desuden, at det vil føre sproglig mistillid med sig, hvis man begynder at bruge andre stedord end han/hun, fordi man så bliver en krænker, hvis man bruger det forkerte stedord. Men det sker jo allerede hele tiden i det traditionelle system, at folk bruger det forkerte stedord (”Min lærer var meget streng.” ”Nå, hvad gjorde han?”. ”Hun gjorde sådan og sådan.”)

Det har mig bekendt ikke ført til øget mistillid eller til, at nogen er blevet dømt for krænkelser, og det tror jeg heller ikke vil være tilfældet, hvis vi begynder at omtale nogle mennesker med et andet pronomen end han eller hun. Tværtimod ville det nok betyde, at et mindretal ville føle sig inkluderet i sproget og derfor have mere tillid til samfundet og flertallet.

Vibeke Bidstrup er sognepræst ved Grundtvigs Kirke.