Regnskabsfører

Glostrup Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 30.9.2021

Glostrup Menighedsråd

Regnskabsfører søges til stort og aktivt sogn

Glostrup Menighedsråd søger en regnskabsfører pr. 1. november 2021 eller snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Regnskabsføreren vil ved ansættelsen få kontor i sognets kontorlokaler på Odinsvej 13, 2600 Glostrup, men fra næste forår i den nye Sognegård, som er under opførelse på Østervej 8 lige ved siden af Glostrup Kirke.

Der er tale om et stort sogn med et højt aktivitetsniveau, mange medarbejdere og deraf følgende omfattende arbejde vedr. regnskab og administration.

Arbejdsopgaverne:

  • Budget, daglig bogføring, momsregnskab og årsregnskab for Glostrup Sogn, som omfatter to kirker, to kirkegårde og et krematorium
  • Lønindberetning via FLØS for ca. 60 personer
  • Sekretariatsfunktion for Glostrup Menighedsråd
  • Afløsning på kirkegårdskontoret

 
Ansættelsesvilkår
Vi ser frem til at få en ny medarbejder, som

  • er velfunderet i kirkeregnskab
  • kan arbejde selvstændigt og trives godt i en hverdag med mange opgaver og mange interessenter
  • er imødekommende og løsningsorienteret


Vi tilbyder en levende arbejdsplads med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og godt samarbejde med alle faggrupper og arbejdsgiver.

Nødvendige kurser tilbydes, og kan afvikles i arbejdstiden.

Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver. Løn og pension tager udgangspunkt i overenskomst for kordegne med kerneopgave inden for regnskab samt administrative opgaver. Der må påregnes 5-10 aftenmøder årligt. Overenskomstgrundlaget kan findes på https://www.folkekirkenspersonale.dk/

Ansættelsen indledes med en prøvetid på 3 måneder.

Om Glostrup sogn
Der er i sognet ca. 23.000 indbyggere, hvoraf godt 15.000 er medlemmer af folkekirken. Der opereres med et årligt budget på ca. 18 mill. kr.

Sognet betjenes af 6 præster, personaleleder, kirkegårdsleder, kordegn samt ca. 40 hel- og deltidsansatte fordelt på kirkegårds-/krematoriemedarbejdere og kirkelige medarbejdere. Sognet ledes af menighedsrådet bestående af 15 valgte medlemmer og 6 præster.

Glostrup Sogn er sammenfaldende med Glostrup Kommune og er et af landets største sogne med mange aktiviteter. Se nærmere på www.glostrupsogn.dk.

Yderligere oplysninger
Interesserede er velkomne til at henvende sig til:
Benny Klitbo, kasserer i menighedsrådet; mail: bklitbo@outlook.dk, tlf. 40 28 65 00
Tommy Carlsen, formand for menighedsrådet; mail: tommy.carlsen@comxnet.dk, tlf. 28 77 50 13 
Tage Kleinbeck, personaleleder; mail: tkl@km.dk,  tlf. 21 60 08 18

Ansøgningsfrist m.v.

Ansøgning med relevante bilag sendes til glostrup.sogn@km.dk. Skriv ”regnskabsfører” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist er torsdag den 30. september 2021 inden midnat.