Ingen vil være religionsansvarlig i EU: Bliver stillingen nogensinde besat?

Christos Stylianides nåede aldrig at tiltræde posten, som EU-Kommissionen var halvandet år om at besætte

Den 62-årige Christos Stylianides blev udnævnt til jobbet, men han vil hellere vende tilbage til en lignende post i Grækenland. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

Det tog halvandet år og et massivt pres fra kirkelige og andre europæiske organisationer, før EU-Kommissionen i maj besatte posten som EU’s særlige udsending for religions- og trosfrihed. Og nu er posten igen ledig.