Kirker behøver ikke de samme kirkeskikke og ceremonier – men hvilke konsekvenser har mangfoldigheden?

I de senere år har kræfter i folkekirken udarbejdet mange målrettede og kreative gudstjenesteformer, og for tiden drøftes grænserne for, hvor langt man egentlig kan gå. I en ny serie beskriver kirkehistoriker Kurt E. Larsen debatten om folkekirkens liturgi

I evangelisk-luthersk kirkelig tradition lægges den afgørende vægt ikke på gudstjenestens form, men på ordets sande forkyndelse og på den rette forvaltning af sakramenterne, dåben og nadveren. Hvor dette er til stede, regnede de lutherske med, at der også var en kirkelig enhed til stede – også selvom der var store forskelle i kirkeskikke, ritualer og liturgier.

Artiklen fortsætter under annoncen