Kristeligt Dagblad kom sent ind i debat om det nyreligiøse

Efter en famlende start har Kristeligt Dagbladåbnet sig og skriver bredt om nyreligiøse tendenser

I 1960’erne vågnede en interesse for østlig religion i Vesten. Et af de mest kendte eksemper på denne udvikling var popgruppen The Beatles, der på billedet her fra 1967 er til meditationsweekend hos guru Maharishi Mahesh Yogi, der underviste i meditation. Foto: Ritzau Scanpix

I kølvandet på ungdomsoprøret i 1968 kom den første bølge af nyreligiøsitet til Danmark. Oprøret spaltede sig i en politisk og en spirituel del, og bølgerne gik højt, erindrer pensioneret teologiprofessor fra Aarhus Universitet Viggo Mortensen. Folk tog til Østen og kom oplyste hjem, guruer kom til Danmark og indrettede klostre og ashrams. I USA havde Science fiction-forfatteren L. Ron Hubbard godt 10 ar forinden grundlagt Scientology, og den koreanske Moon-bevægelse skabte sensation med sine massebryllupper. Det var alt sammen nyt og eksotisk og fik megen omtale og spalteplads. Blot ikke i den avis, der har tro som et af sine kerneomrader, Kristeligt Dagblad. I anledning af Kristeligt Dagblads 125års fødselsdag i år ser avisen tilbage på sin egen dækning af nyreligiøse bevægelser. En udvikling, som går fra stort set at ignorere fænomenet til at være den avis, der giver mest spalteplads til menneskers tro i alle afskygninger.