Brorson, Blicher og Blixen: Genopdag danske digtere ude i naturen

I dag åbner det nye initiativ ”Danske Digterruter”, som med foreløbig 14 ruter fordelt over hele landet vil lokke danskerne ud i naturen for at opleve danske digtere på nye måder. Projektet har potentiale til at give nyt liv til glemte forfatterskaber, lyder det fra ekspert

Karen Blixen Museum har udviklet ruten til ”Danske Digterruter” i Karen Blixens fuglereservat, der er placeret i landskabet omkring forfatterens barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland.
Karen Blixen Museum har udviklet ruten til ”Danske Digterruter” i Karen Blixens fuglereservat, der er placeret i landskabet omkring forfatterens barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland.

For 184 år siden lå Steen Steensen Blicher på sit sygeleje. Afkræftet af svær sygdom og overbevist om, at han aldrig ville blive rask igen, dikterede den 55-årige digterpræst det, som sidenhen ville blive hans hovedværk, digtsamlingen ”Trækfuglene”. Inspirationen fik han fra sin elskede jyske hede i området omkring Viborg, hvor han ofte vandrede i dagevis, gik på jagt og mødte hedebønder, rakkere og hosekræmmere.

Denne artikel er en del af en serie:

I digternes fodspor

Gå til seriesiden

Artiklen fortsætter under annoncen