Brød, vand og vin – ny litografiserie af Maja Lisa Engelhardt

Med et enkelt formsprog formulerer billedkunster Maja Lisa Engelhardt nogle af livets grundlæggende eksistensvilkår i litografier fremstillet eksklusivt til Kristeligt Dagblads abonnenter

"Brød, vand og vin” er tænkt af Maja Lisa Engelhardt som en trefløjet altertavle, indeholdende sakramenternes væsentlige elementer.
"Brød, vand og vin” er tænkt af Maja Lisa Engelhardt som en trefløjet altertavle, indeholdende sakramenternes væsentlige elementer.

Maja Lisa Engelhardt er født i 1956 og indtager en fremtrædende plads som billedkunstner. Hun er navnlig kendt for sine mange værker til det offentlige rum, især for sine markante altertavler i en række danske kirker. Men hun arbejder også i bronze. Til Viborg Domkirke skabte hun eksempelvis i 2012 en bronzeport, formet som et forhæng ind til kirkens våbenhus. Forhænget bliver ifølge Det Nye Testamente revet bort, for at Kristus for menneskehedens skyld kan stå frem som frelser med en ny pagt.

Artiklen fortsætter under annoncen