Skuespiller Carsten Bjørnlund: Jeg er meget lidt interesseret i rutiner

Da Carsten Bjørnlund var barn, fik han følelsen af frihed, når han susede af sted på sin cykel i weekenden. I dag er cyklen byttet ud med en motorcykel, mens behovet for at føle sig fri og bryde med rutinerne er det samme for den 47-årige skuespiller

47-årige Carsten Bjørnlund er netop nu aktuel i hovedrollen som den dansk-tyske drabsefterforsker Thomas i TV 2-krimiserien ”Hvide Sande”. Privat bor han i Valby i København med sin hustru, designeren Christie Fals, og deres tilsammen fire børn.
47-årige Carsten Bjørnlund er netop nu aktuel i hovedrollen som den dansk-tyske drabsefterforsker Thomas i TV 2-krimiserien ”Hvide Sande”. Privat bor han i Valby i København med sin hustru, designeren Christie Fals, og deres tilsammen fire børn. Foto: Henrik Ohsten/TV2

Jeg mærker, det er weekend, når min familie lander herhjemme én efter én. Ofte er de trætte og nogle gange overtrætte efter en lang uge. Vi har fire sammenbragte børn, der aldersmæssigt spænder bredt, men selvom de ældste efterhånden har mange planer ude i weekenderne, forsøger vi så vidt muligt at holde aftensmåltidet helligt ved at samles og spise sammen. Det kan dog være en udfordring med en fireårig ved bordet. I sommerhalvåret holder vi af at være i haven, men ellers er der ingen traditioner for, hvordan vores weekender skal foregå. Ofte indebærer fredag eller lørdag dog, at vi har gæster forbi. Ikke på den måde, hvor man sidder over for hinanden og taler om børn og parforhold. Det er mere sådan loose, hvor vi hjælper hinanden med praktiske ting og taler om stort og småt. Jeg elsker at have gæster og bliver gerne skuffet, hvis de tager for tidligt hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen