Digter: Jeg pendler mellem lyset og mørket

Digteren og litteraturforskeren Søren R. Fauth fylder 50 år i dag. Kristeligt Dagblad har bedt ham svare på en række store spørgsmål om livet

”Jeg ville gerne i en række situationer i mit liv have bevaret besindelsen,” siger Søren R. Fauth, der også har skrevet digtsamlingen ”Moloch” om sit raseri.
”Jeg ville gerne i en række situationer i mit liv have bevaret besindelsen,” siger Søren R. Fauth, der også har skrevet digtsamlingen ”Moloch” om sit raseri. Foto: Liv Høybye Jeppesen

Beskriv en scene fra din barndom:

Jeg sidder alene ude på villavejen foran det første sted, jeg voksede op: på Rugvænget 6 i Tuse ved Holbæk. Jeg har nok været tre år, men jeg kan stadig huske fornemmelsen af den varme asfalt. Det er en af mine første minder fra barndommen. Måske fordi jeg der oplevede livsnødvendigheden af at være alene. Jeg har altid søgt alenetid, mens jeg tit har betragtet socialisering som en arbejdsopgave eller et pensum. Og senere kom jeg måske også derfor til at søge ud på asfalten som fritidscykelrytter.

Hvilken fase ser du tilbage på med størst glæde og varme?

Det er min barndom, som strækker sig fra treårsalderen til jeg var 13-14 år, og indenfor den ramme var min fars fødeby Bad Wildungen i Tyskland det absolutte paradis. Vi var der to uger hvert år i sommerferien i en lang følelse af lykke og meningsfuldhed. Det har jeg skrevet meget udførligt om i ”Digt om døden”. I virkeligheden kunne jeg skrive en hel bog om de somre, men det er svært at skrive om noget, der er så lykkeligt. Det var også sammen med min lillesøster Mette, som døde i 2009. Og alle mine erindringer om hende er også koblet op på Bad Wildungen helt ned i detaljerne om, hvordan det lød, når man gik på den småstensbelagte sti ned til huset, hvordan der duftede, og hvordan kirkeklokkerne lød om morgenen. Dem vågnede jeg af hver morgen på 1. sal hos min fars familie.

Hvordan ser du dine forældre i dig selv?

Jeg har nok arvet min mors klarhed, intellekt, hårdhed og sejhed. I mange år havde jeg en vanskelig relation til min far, som jeg ikke kunne identificere mig med, men med alderen kan jeg se, at jeg også har gode ting fra ham, for eksempel hans sprogbegavelse. Men jeg har også arvet hans sensibilitet, angst og bekymrede sindelag. Men jeg har samtidig også arvet min mors karske sindelag, så der ligger en dobbelthed i mig fra dem. Mit sind er omskifteligt og bipolært, og jeg pendler mellem afgrunden og fortvivlelsen i mig, og på den anden side har jeg en evne til at blive optaget af ting og nærmest være ekstatisk, så jeg svinger mellem yderpoler af lys og mørke. Jeg lever stort set aldrig i midten. Jeg kan ikke. Det er min forbandelse.

Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er?

Udover mine forældre, så mine lærere. Der er en, der rager ud over alle de andre, og det er Børge Kristiansen, som er min mentor og var min lærer på Københavns Universitet. Jeg var mønsterbryder i den forstand, at jeg kom fra et hjem uden bøger. Men Børge Kristiansen åbenbarede bøgernes verden for mig og viste vejen ind til åndens rige. Han har været fuldstændig afgørende for mig.

Hvilket råd vil du give andre, der gerne vil ind på samme område som dig?

Gør dig umage. Gør aldrig noget halvt. Uanset hvad du gør i dit liv, så gør det helt. Følg dit hjerte og følg din forstand og arbejd hårdt. Man kan ikke komme ind for et bestemt område, hvis man ikke interesserer sig for det, men nu og da må pligten også tage over, så man af og til æder sig selv ved at gøre det, der ikke er lystpræget, for at blive dygtigere.

Hvad har du selv gjort for at få det liv, du gerne ville have?

Jeg har gjort de ting, som jeg lige har nævnt. Det er også det eneste, man kan. Jeg tror ikke, at mennesket har en fri vilje, men at vi er determineret af alle mulige ting. Jeg har fået i nådegave, at jeg kunne det her, og det er sådan set også det eneste, jeg kan.

Hvilket tab vil du nævne her?

Tabet af min lillesøster og tabet af min ekskone, som jeg så har tabt på en anden måde. Det er som to former for død, der har rystet mig i min grundvold.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på de 70.000 favne?

Det har jeg gjort mange gange. Det gør jeg hver gang, jeg siger min mening, og det gør jeg altid, hvis jeg synes, at nogen siger noget ævl. Når folk sidder i en enighed, ødelægger jeg altid den enighed ved at sige, hvad jeg mener. For jeg får altid en trang til at mene noget andet, hvis folk bliver for enige.

Hvad tror du på?

Jeg tror på venskabet, jeg tror på dedikationen, og indimellem tror jeg på Gud.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Jeg ville gerne have bevaret besindelsen i en række situationer i mit liv. Jeg ville gerne have skånet mine børn for at skulle se, at deres far var helt ude i tovene. Men det kunne jeg ikke.

Hvad har bragt dig størst glæde i livet udover din familie?

Naturen, musikken, kærligheden, cyklingen og muligheden for at skrive. Min egen digtning er helt klart afgørende for mig. Det er helt på højde med musikken for mig. Min digtning er blevet et sted, hvor jeg trækker vejret.