Abortlove strammes og lempes: Få et overblik over udviklingen i fem lande

Retten til abort er til diskussion i flere lande. Nogle steder rykkes grænsen ned til 6. graviditetsuge, mens andre ønsker den i 22. uge. Bliv klogere på fem forskellige lande, hvor bølgerne går højt i debatten om abortrettigheder

Højesteret i Mexico har gjort det forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får foretaget abort.
Højesteret i Mexico har gjort det forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får foretaget abort. Foto: Foto: Daniel Becerril/Reuters/Ritzau Scanpix

USA

Amerikanske kvinder i den sydlige delstat Texas har for nylig mistet retten til at få en abort efter sjette graviditetsuge. Loven blev muliggjort i landets højesteret, hvor de tre konservative dommere, der blev udpeget af forhenværende republikanske præsident Donald Trump, sikrede et flertal for den nye lov i Texas. Loven tillader heller ikke kvinderne at få en abort, selvom graviditeten er forårsaget af voldtægt eller incest, og den gør det også lovligt for alle borgere i Texas at sagsøge enhver, der hjælper kvinder med at få en abort efter sjette uge.

Flere frygter, at den nye abortlov, der blev gældende i starten af september, kan skabe en dominoeffekt, der betyder, at andre delstater, der allerede har og ønsker en strammere abortlovgivning, vil kopiere forbuddet. Kritikere mener desuden, at loven vil føre til udspionering og afpresning af kvinder, og at den er i direkte i strid med USA's forfatning og ikke mindst abortlovgivning, den såkaldte Roe vs. Wade-dom. Præsident Joe Biden betegner loven som ”et hidtil uset angreb på kvinders forfatningsmæssige rettigheder”, som han har udtalt, han vil gøre alt for at beskytte.

Ifølge klinikker, der foretager aborter i Texas, bliver over 80 procent af dem udført senere end sjette graviditetsuge, ofte fordi kvinderne ikke er klar over, at de er gravide før det tidspunkt. Den nye lov udgør derfor praktisk set næsten et totalt abortforbud.

Læs mere om abortkampen i USA her "Texas’ borgere skal håndhæve nyt abortforbud" og her "Når abort er et kristent kald"

Anti-abort modstandere demonstrerer Texas i maj 2021
Anti-abort modstandere demonstrerer Texas i maj 2021 Foto: Sergio Flores/AFP/Ritzau Scanpix

Mexico

I Mexico går udviklingen umiddelbart i den anden retning. Her ses en ny afgørelse af dens tilhængere som en kæmpe sejr for kvinders rettigheder. I det katolske land har landets højesteret i denne måned enstemmigt afgjort, at det skal være forfatningsstridigt at straffe kvinder, der får foretaget en abort.

Hidtil tillader kun fire stater i Mexico aborter, mens landets resterende 28 stater har kunnet straffe alle former for abort med fængselsstraf. De mexicanske kvinder, der sidder fængslet for at have fået foretaget en abort, bør nu blive løsladt ”med det samme”, som det lyder i en udtalelse fra delstatsregeringen i Coahuila, idet afgørelsen virker med tilbagevirkende kraft.

Norge

I Norge er abort blevet en stor del af den norske valgkamp til landets forsamling. Spørgsmålet, om hvor stort et spænd Norges nuværende abortgrænse på 12 uger skal udvides, debatteres af de forskellige partier, der har delte holdninger til emnet. Som det er nu, kan norske kvinder få en abort efter 12 uge, hvis det altså godkendes af et såkaldt abortudvalg.

Det socialdemokratiske Arbeiterparti (Ap) hvis formand, Jonas Gahr Støre, ifølge meningsmålingerne står til at blive ny norsk statsminister, vil udvide abortgrænsen til 18 uger. Samtidig vil Sosialistisk Venstreparti (SV), og Partiet Rødt flytte grænsen helt op til 22 uger, mens Norges nuværende statsminister, Erna Solberg fra det konservative Høyre (H), går ind for at bevare de nuværende regler. Hun får opbakning fra Senterpartiet (SP), mens Fremskrittspartiet (FrP) ikke vil tage stilling til spørgsmålet, og Kristelig Folkeparti (KrF) vil stramme reglerne.

Læs mere om hvorfor abort er blevet en del af den norske valgkamp:
12. eller 22. uge? Pludselig er abort-grænsen hedt emne i norsk valgkamp

Polen

I Polen forsvandt den frie abort sammen med østblokkens sammenbrud, og siden 1993 har det østeuropæiske land haft en af de mest restriktive abortlovgivninger i Europa. Den 27. januar 2021 blev den strammet yderligere, da den polske regering indførte en ny anti-abortlov, der fratager polske kvinder rettigheden til at få abort, selvom fosteret er alvorligt sygt. Det skete på trods af historisk store folkelige demonstrationer, og i dag kan polske kvinder kun få en lovlig abort, hvis graviditeten truer deres liv, eller hvis den er opstået som følge af voldtægt eller incest.

Under det kommunistiske styre i årene 1945 til 1989 var aborten i Polen så ”fri”, at Dansk Kvindesamfund arrangerede inspirationsrejser til landet i 1960’erne. Siden 1990’erne har den katolske kirke haft øget indflydelse på befolkningen og abortmodstanden.

I dag ledes landet af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS), som siden 2015 har siddet ved magten og præget den politiske dagsorden og også udvist stor modstand mod fri abort.

Enhedslistens forslag om at tilbyde polske kvinder gratis abort i Danmark blev afvist i april 2021, men det er nu blevet foreslået igen. Forslaget blev afvist, fordi flere partier var bekymrede for, at forslaget - som følge af EU's ligebehandlingsprincip - ville åbne op for gratis abort for alle EU's kvinder.

Læs mere om debatten i Polen her: Er polske kvinder kommet tættere på gratis abort i Danmark? Og her: Polens værdikamp om abort er langt fra slut

Historisk store demonstrationer fandt sted, efter Polens nye anti-abort lov trådte i kraft i januar 2021.
Historisk store demonstrationer fandt sted, efter Polens nye anti-abort lov trådte i kraft i januar 2021. Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix

Italien

I Italien er abort jævnligt til debat, dog i mindre grad politisk. Her er det snarere en religiøs eller moralsk forpligtelse, der præger flere af landets læger og gynækologer, som nægter at udføre aborterne. Italien har haft fri abort siden 1978, men den katolske kirke, der er modstander af fri abort, har stor indflydelse. Ifølge det italienske sundhedsministerium er det op mod 70 procent af landets læger, der ikke vil udføre aborterne, hvilket betyder lange ventetider for kvinder, der ønsker abort. Samtidig optrappes kampen mod fri abort fra meget religiøse og konservative grupper, der dæmoniserer kvinder, som har fået foretaget en abort, og der har også været tilfælde af chikane, hvor katolske anti-abortgrupper har begravet aborterede fostre på kirkegårde og placeret kors med mødrenes navne på.

Læs mere om debatten i Italien her: "Bizart" og "makabert": Afsløring af kirkegårde med abort-fostre genantænder italiensk abortdebat.