Unge danske socialdemokrater kunne have været på Utøya

Unge danske socialdemokrater var ikke på øen Utøya under massakren ved et rent tilfælde. (Arkivfoto)
Unge danske socialdemokrater var ikke på øen Utøya under massakren ved et rent tilfælde. (Arkivfoto) Foto: Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix

Torsdag markerer tiårsdagen for masseskyderiet ved Arbeiderpartiets Ungdomsfylknings (AUF) sommerlejr på Utøya, hvor 69 mennesker mistede livet.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der dengang var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), så var det et rent tilfælde, at ungdomspartiet ikke var på Utøya netop det år, hvor massakren skete.

De skulle til en stor festival for unge socialdemokrater i Østrig med deres norske og svenske venner en uge senere, så mange valgte at springe turen til Utøya over, forklarer han.

- Vi har været der som gæster og deltagere rigtig mange gange før - også mig selv. Og det var et rent tilfælde, at vi ikke var der, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

For de unge i DSU fylder mordene på medlemmerne af deres søsterparti i Norge stadig den dag i dag.

- Det er et åbent sår. Det er lidt vores generations 11. september. Det kommer rigtig tæt på, fordi det er vores politiske familie, som det gik ud over, siger Frederik Vad Nielsen, der er formand i DSU i dag.

Det samme gør sig gældende for Peter Hummelgaard.

- Selv om jeg ikke var til stede, så sidder det stadig i mig som et stort traume, fordi jeg kendte dem, der blev slået ihjel. Jeg havde jo siddet med dem bare måneder inden og drukket øl og diskuteret politik, siger han.

Frederik Vad Nielsen fortæller, at DSU'erne i dag stadig taler om hændelserne, og at det har skabt en frygt i ungdomspartiet.

- Når vi holder sommerlejr, kan vi jo ikke undgå at have det i baghovedet, og derfor gør vi også en dyd ud af at være i kontakt med myndighederne de gange, hvor det er nødvendigt. Vi informerer altid politiet, når vi holder sommerlejr.

- Det har skabt en form for grundfrygt, og det gør heller ikke noget. Det er jo kun skadeligt, hvis det handlingslammer en. Vi kan godt have en grundangst og stadig kæmpe for det, vi tror på, siger Frederik Vad Nielsen.

Ifølge Peter Hummelgaard mangler vi både i Norge og resten af Norden at snakke om, hvad kernen i angrebet virkelig var.

- Kernen i det angreb var, at det ikke bare var et anslag mod demokratiet, men et angreb mod den socialdemokratiske bevægelse i Norge og den socialdemokratiske ungdom med det formål at svække arbejderbevægelsen strukturelt.

- Og det meget triste er jo, at det stort set er en hel generation, som ikke har vokset sig parate til at overtage ledende positioner i Arbeiderpartiet i Norge - på grund af den ugerning, siger han.

/ritzau/